Side:Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

BAROKKENS SJÆL.

V

irkelig tilbakegang gives imidlertid over hodet ikke i historien. Tar historien sig nogen gang slik ut, er det fordi det egentlige aandsarbeide foregaar andensteds end en forskers øie stirrer, og det ny gror paa en anden kant eller paa en helt uventet maate, – at si, saasandt ikke racen er degenereret. Det er det eneste forfald historien kjender. Men selv da skrider historien ikke forgjæves videre, idet den jo bl. a. høster ind stof til .bitre erfaringer. Den som for alvor fører tilbakegang og slikt i munden, glemmer at han dog staar med organismer i sin haand, som selv i sin forraadnen opfylder en bestemmelse.

Det heter at «barokken» er den klassiske kunsts, høirenæssansens, forfald. Barok er kunsten efter «guldalderen», slæver oldingsjæle, – «affektationen i høisætet», heter det nok. Og til det kan en da straks i sin almindelighed svare, at der er en mulighed for at