patisk stemt af Husets uordentlige Udseende og vilde gaa straks; men Doktoren sagde:
»Vil De ikke gaa med ind? Ikke? Ja, jeg haaber, jeg ser Dem senere da. Baade min Kone og jeg vil være meget glade, om De besøgte os. De vil ikke være med ind og hilse paa min Kone nu?«
»Deres Frue var jo paa Kirkegaarden; hun er næppe kommet hjem endnu.«
»Nej, det har De jagu Ret i; hun fulgte med de andre. Naa, ja, ja, se indom senere engang da, naar De gaar forbi.«
Nagel drev ned til Hotellet igen; men just idet han skulde træde ind ad Døren, faldt der ham noget ind. Han knipsed i Fingrene, slog op en liden kort Latter og sagde højt: »Det skulde være morsomt at se, om Verset staar der endda! »Dermed gik han atter op til Kirkegaarden og standsed foran Mina Meeks Gravsten. Der var ingen Mennesker at se noget Sted; men Verset var udstrøget. Hvem havde gjort det? Der var slet ikke Spor tilbage af hans Bogstaver.
