saa? Han vender sig hid og did, strækker Armene opad og hopper overbord, med Benene foran. Et Skrig er han dog ikke istand til at tilbageholde. Angred han sin Beslutning? Blev han angst i sidste Øjeblik? Hvis ikke, hvorfor skreg han da? Mine Herrer og Damer, hvad vilde De have gjort i mit Sted? Jeg overlader det fuldstændig til Dem. Kanhænde vilde De have respekteret det ærlige, skønt lidt svigtende Mod hos en Ulykkelig og ligget stille i Deres Skjul, jeg derimod brøler op til Broen og gaar overbord jeg ogsaa, og af bare Hastværk gaar jeg endog med Hovedet foran. Jeg basker som en rasende Mand, jeg vasser om i alle Retninger, og jeg hører, at oppe paa Skibet raabes der med Tordenstemmer. Saa støder jeg pludselig mod hans ene Arm, den er udstrakt endnu og stiv, med sprigende Fingre. Han stamper lidt med Benene. Godt, jeg tager ham i Nakken, han blir tyngre og tyngre, han lægger sig paa Ladsiden og stamper ikke mer; tilsidst rykker han endog i, forat komme løs. Jeg hvirvler rundt med ham, Sjøen gaar højt og slaar vore Pander sammen, og det sortner for mine Øjne. Hvad skulde jeg gøre? Jeg skærer Tænder og bander i vilden Sky, og jeg holder Fyren trofast og stædigt i Nakken i hele den lange Tid, indtil Baaden endelig kommer. Hvad vilde De have gjort? Jeg frelste ham som en raa og hensynsløs
