to tre Æg sælger hun saa til hvemsomhelst, hvorpaa hun igen gaar hjem med Kurven paa samme Maade under Forklædet. Hun bor i et bitte lidet Hus nede ved Kajen; Huset er paa én Etage og er ikke malet. Jeg har engang set hende gennem Vinduet; hun har ingen Gardiner for, bare nogle hvide Blomster har jeg set der, og hun stod langt inde i Stuen og stirred paa mig, da jeg gik forbi. Gud ved, hvad det er for et Menneske; men hendes Hænder er ganske smaa. En Almisse kunde jeg vel give dig, hvide Pige, men jeg vilde heller give dig en Hjælp, en ordentlig Hjælp.
Jeg ved forresten godt, hvorfor dine Øjne besætter mig saa, jeg vidste det allerede straks. Det er underligt, at en Ungdomsforelskelse kan hænge saa længe i og mælde sig igen i Ny og Næ. Men hendes velsignede Ansigt har du dog ikke, og du er meget ældre end hun. Ak, ja, men saa gifted hun sig alligevel med en Telegrafist og flytted til Kabelvaag! Du godeste Gud! Naa, saa mange Hoveder saa mange Sind; jeg kunde ikke vente hendes Kærlighed og fik den heller ikke. Der er intet at gøre ved det . . . . . Saa, der slaar Klokken halv elleve . . . . . Nejmen er der ej, der er intet at gøre ved det. Men hvis du bare vidste, hvor inderlig jeg har husket dig i ti tolv Aar og aldrig . . . . . He-he, ja, men det er ogsaa min egen Fejl, det kan
