en sikker Seksløber, den bedste Ting i Verden! Og han græder af Taknemmelighed, løber alt, han kan, og græder af Taknemmelighed for dette nye Haab. Pludselig husker han, at det er Nat, han kan ingen Seksløber faa, alle Butikker er lukkede. Og han opgiver i samme Stund alt, synker forover, støder Panden mod Jorden uden en Lyd.
I dette Øjeblik kom endelig Værten og et Par andre Mennesker ud fra Hotellet forat se, hvor han var bleven af . . . . .
Saa vaagned han og stirred omkring sig, – han havde drømt det hele. Jo, han havde alligevel sovet. Gudskelov, han havde drømt alt; han havde ikke været ude af Sengen!
Han ligger et Øjeblik og tænker efter. Han ser paa sin Haand, men Ringen er borte; han ser paa sit Ur, det er Midnat, Klokken er tolv, der mangler nogle Minutter. Kanske slap han for alt, kanske var han frelst alligevel! Men hans Hjærte slaar voldsomt og han skælver. Kanske, kanske kunde Klokken blive tolv, uden at der hændte noget? Han tager Uret i Haanden, og hans Haand ryster; han tæller Minutterne . . . . . Sekunderne . . . . .
Saa falder Uret paa Gulvet, og han springer op af Sengen. Det raaber! hvisker han og ser ud af Vinduet med opspilede Øjne. Hurtigt
