han mærked straks, naar hun rejste sig, og spurgte da, om hun vilde forlade ham. Hun vented paa, at han skulde falde i fast Søvn, naar han havde sluddret sig træt. Ja, hvor han sluddred, med stadig lukkede Øjne og med Ansigtet rødt af Hede og Feber. Han havde udspekuleret en ny Maade at rense Fru Stenersens Rips for Lus; den bestod i, at han en vakker Dag gik ind i en Butik og købte et Blikspand med Parafin, derpaa begav han sig ud paa Torvet, tog sine Sko af og hældte dem fulde af Parafin. Saa tændte han Ild paa dem begge, paa den ene Sko efter den anden, og endelig dansed han rundt dem i bare Strømperne og sang til. Dette maatte ske en Formiddag, naar han blev frisk igen. Han skulde lave en formelig Cirkus af det, en hel Hesteopera, og han vilde smælde med en Svøbe.
Han fik det ogsaa travlt med at bruge besynderlige og latterlige Navne og Titler paa sine Bekendte; Fuldmægtig Reinert kaldte han saaledes Bilge og sagde, at Bilge var en Titel. Hr. Reinert, højstæret Bilge i Staden, sagde han. Men tilsidst begyndte han endelig at fable om, hvor højt det vel kunde være op under Taget i Konsul Andresens Lejlighed. Tre og en halv Alen, tre og en halv Alen! raabte han Gang paa Gang; tre og en halv Alen, taget paa Slump; har jeg ikke Ret? Men alvorlig talt,
