Hun passerer flere Kvartaler, bøjer af om Gadehjørnerne og gaar og gaar, og jeg er hende stadig i Hælene. Endelig befinder vi os i Kinesernes Bydel, Kvinden gaar ned i et Kældergab, og jeg gaar efter; hun gaar ind gennem en lang Gang, og jeg gaar ogsaa ind ad den lange Gang. Paa vor højre Haand er Murvæggen, men paa vor venstre er Kaféer, Barberstuer og Vaskerier. Saa standser Kvinden ved en Dør, hun banker paa, et Ansigt med skæve Øjne ser ud fra Ruden i Døren, og Kvinden blir indladt. Jeg venter lidt og staar ganske stille, saa banker ogsaa jeg paa, Døren aabner sig igen, og jeg træder ind.
Der var megen Røg og højrøstet Passiar i Værelset; henne ved Disken staar den magre Kvinde og trætter med en Kineser i blaa Skjorte, som hænger udenpaa Buksen. Jeg gaar lidt nærmere og hører, at hun vil pantsætte sit Kors for noget, men at hun ikke vil udlevere Korset, hun vil gæmme det selv; det galdt to Dollars, og hun skyldte ogsaa noget før, saa det alt i alt blev tre Dollars. Godt, hun bærer sig lidt, hun græder nu og da og vrider Hænderne, og jeg syntes, hun var meget interessant. Den skjorteklædte Kineser var ogsaa interessant, han vilde ingen Forretning gøre, naar han ikke maatte faa Korset udleveret; Penge eller Pant!
