dette skal du se er den Spytbakke! Det var Skam at sige det, men saa spytted han, og han hørte, at det traf. Og da det traf saa udmærket den første Gang, spytted han engang til, og det traf. Saa lagde han sig til at sove igen. Men om Morgenen saa han jo, at det var den dyrebare Avis, han havde spyttet paa, den meget velvillige offentlige Mening om ham, som han havde spyttet paa. He-he, det var meget sørgeligt!
Dette lo de allesammen af, og Humøret steg stadigt. Fruen sagde dog:
»Men De ser virkelig lidt blegere ud end før?«
»Ak,« svared Nagel, »det har intet at betyde, der mangler mig ingenting.« Og han lo højt over, at der skulde være noget ivejen med ham.
Med en Gang skyder en Rødme op i hans Kinder, han rejser sig op fra Bænken og siger, at der mangler ham noget alligevel; han forstod det ikke, men det var som om noget uventet skulde møde ham, han var lidt angst. He-he, havde man hørt Magen! Det var latterligt, og det betød ikke noget; vel? Der havde ogsaa hændt ham noget.
Nu blev han bedt om at fortælle.
Nej, hvorfor det? Det var uden Betydning, det var naragtigt, hvorfor skulde han saa optage Tiden med det? Det vilde kanske ogsaa kede Selskabet.
