det blot som fra en Drøm. Minutten havde ikke villet modtage hans Brev; men havde han ikke ogsaa et Brev til Martha? I sin Trang til at meddele andre af sin overstrømmende Glæde vilde han nu gøre en Udvej til at faa Brevet afsted. Hvorledes skulde han bære sig ad? Han undersøgte sin Lommebog og fandt Brevet. Han turde vel ikke i al Hemmelighed sende det til Dagny? Nej, han turde ikke sende det til Dagny. Han tænkte efter og vilde absolut have Brevet afsted straks; det indeholdt et Par Sedler, intet Brev, ikke et Ord; han kunde kanske bede Doktor Stenersen besørge det? Og tilfreds med denne Tanke gaar han til Doktor Stenersen.
Klokken var seks.
Han banker paa Doktorens Kontordør; den var lukket. Han gaar ind Gaardsvejen og vil forhøre sig i Køkkenet, i det samme raaber Fru Stenersen til ham fra Haven.
Der sidder ved et stort Stenbord Familjen og drikker Kaffe. Der var flere tilstede, et Par Damer, et Par Herrer; Dagny Kielland var ogsaa der; hun havde en aldeles hvid Hat paa, Hatten var pyntet med smaa lyse Blomster rundt om.
Nagel vil trække sig tilbage, og han stammer:
»Doktoren, det var Doktoren . . . . .«
