»Nej, det falder paa mig. Han maaler det op og forestaar alting, og jeg bærer. Jeg kan jo bedre gaa omkring, fordi jeg er stærkere.«
»Javel. Og saa har De altsaa en Kone, da, til at koge for Dem?«
Pause.
»Undskyld,« svarer Minutten, »bliv ikke misfornøjet; men jeg vil gærne gaa, hvis De synes saa. Det maa være ganske som De selv ønsker i saa Maade. De holder kanske paa mig her, forat gøre mig en Glæde, skønt De selv ingen Fornøjelse kan have af at høre om mine Omstændigheder. Det kan ogsaa gærne være, at De taler med mig af en anden Grund, som jeg ikke forstaar. og i saa Fald er det godt. Men om jeg ogsaa gaar, er der ingen, som forulæmper mig, det maa De ikke tro; jeg træffer ingen ildesindede Mennesker. Fuldmægtigen staar ikke og passer mig op udenfor Døren, forat hævne sig, hvis det er dét, De frygter for, og selv om han stod der, vilde han i ethvert Tilfælde ikke fortrædige mig, det tror jeg ikke.«
»Ja, De maa naturligvis gøre, som De selv har Lyst. Mig gør De en Fornøjelse ved at blive; men De skal ikke føle Dem forpligtet til at fortælle mig noget, blot fordi jeg altsaa har forstrakt Dem med et Par Kroner til Tobak. Gør bare som De vil.«
