forstaar maaske nok, hvad jeg sigter til, De har snydt mig saa kapitalt, at jeg ikke længer gør Forsøg paa at holde gode Miner til slet Spil, De har simpelthen ført mig bag Lyset i en meget alvorlig Sag, alt af Uegennyttighed fra Deres Side, af Hjærtens Godhed, om De vil, men De har dog gjort det. De har havt denne lille Flaske her i Deres Hænder?«
Minutten skuler op til Flasken og svarer ikke.
»Der var Gift paa den, den er bleven tømt, og den er atter bleven fyldt halvt med Vand; der var bare Vand paa den inat.«
Minutten siger stadig intet.
»Se, der er egentlig ingen ond Gærning udøvet. Den, som har gjort det, har gjort det af purt Hjærte, netop for at forebygge det onde. Men det er De, som har gjort det.«
Pause.
»Ikke sandt?«
»Jo,« svarer endelig Minutten.
»Ja, og set med Deres Øjne var det rigtigt gjort, men set med mine, tager det sig anderledes ud. Hvorfor gjorde De det?«
»Jeg tænkte, at De kanske kunde ville . . . . .«
Pause.
»Ja, ser De der! Men der tog De fejl, Grøgaard, Deres gode Hjærte har ført Dem vild. Sagde jeg ikke udtrykkelig den Nat, da De tog
