»Hvad kunde det være for Slags Bøger?«
»De mener: hvad kunde det være for Slags Bøger, som jeg kunde læse og forstaa?«
»Nej, dennegang misforstaar De mig; Deres Spørgsmaal er skarpsindigt, men De misforstaar mig. De er en interessant Mand! Jeg mente: hvad Slags Bøger er det altsaa denne unge Dame selv holder og læser? Det var dét, som det skulde fornøje mig at vide.«
»Jeg husker, at engang bragte hun mig Garborgs »Bondestudentar« og to andre, den ene var vist Turgénjevs »Rudin«. Men ved en anden Lejlighed læste hun højt for mig af Garborgs »Uforsonlige«.«
»Og det var hendes egne Bøger?«
»Ja, det var Faderens. Det var Faderens Navn, som stod i dem.«
»Jasaa . . . . . Nej, De maa drikke lidt; lad os drikke en Skaal for noget, for Eksempel for Familjen Kielland, vil De det? Det maa være en bra Familje.«
Da de havde drukket, sagde Nagel:
»Apropos: dengang De kom til Konsul Andresen forat takke ham, som De fortæller . . . . .«
»Ja, jeg vilde takke ham for hans Hjælp.«
»Javel. Men var Flaget hejst allerede før De kom den Dag?«
»Ja, han havde ladet det hejse for min Skyld; han fortalte mig det selv.«
