gør, og jeg føler Forbittrelsen i mig som en Helligaands Vejr, naar jeg tænker paa den. Hvad vilde du have gjort mig til? He-he, jeg skal bande paa, at du vilde have gjort mig til en stor Mand. He-he, gak og beté dig for Præsterne! Jeg er skamfuld i mit Hjærte over dine store Mænd . . . . .
En stor Mand! Hvormange store Mænd er der i Verden? Først er det de store Mænd i Norge, de er størst. Saa er det de store Mænd i Frankrige, i Hugos og Digternes Land. Saa kommer de store Mænd hist i Barnums Rige. Og alle disse store Mænd balancerer om paa en Klode, der i Forhold til Sirius ikke er større end Ryggen af en Lus. Men en stor Mand er ingen liden Mand, en stor Mand bor ikke i Paris, han bebor Paris. En stor Mand staar saa højt, at han kan se sig selv over Hovedet; Lavoisier bad om at faa sin Halshugning udsat, til han havde fuldført en kemisk Undersøgelse, det vil sige: træd ikke paa mine Cirkler! sagde han. He-he, hvilken Komedie! Naar nu ikke engang, nej, ikke engang Eukleides, Eukleides med Aksiomerne, har lagt mer end en Øre til Grundværdien! Aa, hvor man har gjort det fattigt og nøjsomt og lidet stolt paa Herrens Jord!
Der gaar man hen og laver store Mænd af de tilfældigste Professionister, som tilfældigvis
