Da han traf Sara i Gangen, fik han vide, at Brevet var kommet med et Bud fra Præstegaarden. Saa var det Dagnys Værk dette ogsaa, hun havde faaet det hele istand, havde beregnet nøje og handlet pludseligt. Nej, hun vilde aldrig tilgive ham mere?
Den hele Dag flakked han om paa Gaden, paa sit Værelse, ude i Skogen, overalt, han var ikke et Øjeblik i Ro. Og han gik stadig med ludende Hoved og med aabne Øjne, som intet saa.
Den næste Dag gik paa samme Maade. Det var Søndag, en Masse Mennesker fra Landet var kommet ind forat besøge Basaren og se Tableauerne den sidste Dag; Nagel fik atter en Anmodning om at spille et eneste Numer, dennegang gennem et andet Bestyrelsesmedlem, Konsul Andresen, Fredrikkes Fader; men han afslog det paany. Han gik i fire hele Dage omkring som en Forrykt, i en underlig fraværende Stemning, som optagen af blot en Tanke, en Følelse. Han var hver Dag og flere Gange om Dagen nede ved Marthas Hus og saa, om hun skulde være kommet tilbage. Hvor var hun rejst hen? Men selv om han ogsaa fandt hende, nytted det ham ikke noget; intet nytted mer!
En Aften var han lige ved at støde paa Dagny. Hun kom ud fra en Butik og strejfed
