Dem denne Tikrone, fordi De ikke vilde gøre dette, som jeg foreslog Dem. Og jeg vil desuden give Dem endnu en Tikrone til paa Købet, hvis De vil gøre mig den Fornøjelse at modtage den. Spring ikke saaledes op; denne lille Villighed generer mig ikke, jeg har mange Penge nu, ganske mange Penge; det sætter mig ikke i Forlegenhed.« Da han havde fundet Pengene frem, lagde Nagel til: »De gør mig blot en Glæde; værsaagod!«
Men nu sidder Minutten stum, hans Lykke stiger ham til Hovedet, og han begynder at kæmpe med Graaden. l et halvt Minut glipper han med Øjnene og svælger: saa siger Nagel:
»De kan vel være firti Aar eller saa, De?«
»Tre og firti, jeg er over tre og firti.«
»Saa, stik nu Pengene i Lommen, og . . . . Aa, velbekomme! Hør, hvad hedder den Fuldmægtig, som vi talte med nede i Kaféen?«
»Det ved jeg ikke, vi kalder ham blot Fuldmægtigen; han er Fuldmægtig paa Sorenskriverkontoret.«
»Ja, ja, det er ogsaa ligegyldigt. Sig mig . . . .«
»Undskyld!« Minutten kan ikke holde sig længer, han er overvældet og vil absolut forklare sig, skønt han stammer som et Barn. »Undskyld og tilgiv mig! »siger han. Og paa en lang Stund kan han ikke faa til mere.
