Glasset paa Bordet. Dette vared et helt Minut. Men hun fatted sig igen, tilkasted ham et rasende Blik, fuldt af alt det Oprør, hun følte i sig, et Par Øjne, der gav ham et knusende Svar, og vendte ham Ryggen med ét. Da hun gik, slængte hun Glasset fra sig paa et Bord nede ved Døren. Hun forsvandt ind i Salen.
Hun lod slet ikke til at tænke paa, at Fuldmægtigen og Adjunkten endnu sad paa samme Sted og vented paa hende.
Nagel satte sig igen. Det begyndte paany at rykke i hans Skuldre, og flere Gange tog han sig mekanisk op til Hovedet. Han sad meget sammensunken. Da Martha kom, sprang han op, et taknemmeligt Blik lyste op i hans Ansigt, og han satte en Stol tilrette for hende.
»Hvor De er god, hvor De er god!« sagde han. »Sæt Dem her, jeg skal nok være saa opmærksom, jeg skal fortælle Dem en hel Verden af Historier, hvis De vil; De skal bare se, hvor jeg vil gøre det morsomt, hvis De vil sætte Dem. Kære, kom saa! Ja, De skal faa gaa, naar De vil, og jeg maa nok følge Dem; ikke? Jeg skal aldrig gøre Dem nogen Fortræd, aldrig! Hør, De vil ogsaa drikke et bitte lidet Glas nu? For jeg skal nok fortælle noget fornøjeligt, saa De ikke skal kede Dem. Jeg er saa glad for, at De kom tilbage; Gud, hvor det er velsignet at høre Dem le, De, som altid er saa alvorlig!
