Folk summed allevegne, man hørte Klirren af Kopper og Glas, Lyden af Korke, der blev trukne op, Latter, Raab, og inde fra Salen Byens Hornmusikbande, der blæste saa overmaade daarligt . . . . .
Da Frøken Andresen og Martha kom ind, fulgte ogsaa Minutten med; de satte sig alle ved Nagels Bord, hvor de blev siddende et Kvarter. Frøken Andresen bragte nu og da et Bræt rundt til Folk, der raabte paa Kaffe; tilsidst blev hun helt borte, hun fik formeget at bestille.
Nu fulgte de forskellige Numre paa Programmet: en Kvartet sang, Student Øjen deklamered med stærk Røst et Digt af sig selv, to Damer spilled Piano, og Organisten gav sin første Violinsolo. Stadig sad Dagny der med de to Herrer. Endelig kom der Bud efter Minutten, han maatte løbe Ærinder, der maatte skaffes flere Glas, flere Kopper, mere Smørogbrød, alt var for knapt beregnet til denne Menneskemasse.
Da Nagel blev alene med Martha, rejste ogsaa hun sig og vilde gaa. Hun kunde ikke blive siddende der alene, hun havde allerede set Fuldmægtigen gøre sine Bemærkninger, og at Frøken Kielland havde leet deraf; nej, det var bedst, at hun gik.
