Gangen, var det hende selv, som endnu engang rakte ham Haanden og takked ham, fordi han havde indbudt hende til denne Basar. Det havde ikke hændt hende paa mange, mange Aar, det var bleven saa uvant for hende; ja, hun skulde nok opføre sig pent . . . . .
Det store Barn, hun loved endog at opføre sig pent!
XVI.
Torsdagen kom, det regned lidt, men Basaren blev alligevel aabnet om Aftenen under fuld Musik og den største Tilstrømning af Mennesker. Hele Byen var mødt frem, endog fra Landet kom Folk rejsende ind forat deltage i denne sjældne Fornøjelse.
Da Johan Nagel ved Nitiden traadte ind i Festsalen, var Huset fuldt. Han fandt sig en Plads længst nede ved Døren, hvor han stod i nogle Minutter og hørte paa en Tale. Han var bleg og gik som altid i sin gule Klædning; men Bindet paa Haanden havde han taget af; de to Saar var næsten lægte.
