første Dag, jeg var her i Byen, gik jeg fem Mile tilfods, gik lige ned til den nærmeste By tilfods, og sendte mig selv derfra tre Telegrammer om en stor Sum Penge og om en Gaard i Finland. Derpaa lod jeg disse tre Telegrammer ligge aabne paa Bordet i mit Værelse i flere Dage, forat alle og enhver i Hotellet kunde læse dem. Tror De mig nu? Er det saa ikke Humbug med mine Penge?«
»Forudsat, at De ikke lyver paa Dem selv igen.«
»Igen? De tager fejl, Frøken. Ved Gud i den højeste Himmel, jeg lyver ikke! Saa!«
Pause.
»Men hvorfor gjorde De det, hvorfor sendte De Dem selv de Telegrammer?«
»Ja, se, det vilde blive en lidt lang Historie, hvis jeg skulde fremstille det i Sammenhæng. . . . . . Naa, forresten gjorde jeg det kort og og godt forat blære mig, forat vække Opsigt i Byen. He-he-he, rent ud sagt.«
»Nu lyver De!«
»Fan ta' mig, om jeg gør!«
Pause.
»De er et underligt Menneske! Hvad De tænker at opnaa, maa Gud vide. I det ene Øjeblik gaar De her og . . . . . ja, De skyr ikke engang at gøre mig de varmeste Tilstaaelser; men naar jeg saa med nogle faa Ord taler Dem
