Ret, lovlig Ret! Og sligt noget vilde være Socialist!
»Ja, men i Principet, i Principet«, indvendte Sagføreren.
»Ja, Principet! »Doktoren talte med den største Haan om Sagfører Hansens Princip. Mens Herrerne begav sig ned i Spisestuen gjorde han det ene Udfald efter det andet, gjorde Nar af Hansen som Sagfører og angreb hele det socialistiske Væsen. Doktoren var Venstremand med Liv og Sjæl, han var ikke Socialist med Kæften. Hvad var det socialistiske Princip? Fan ivold med det! Nu var Doktoren paa sin høje Hest: Socialismen var i kort Begreb Underklassens store Hævnidé. Se paa Socialismen som Bevægelse! Et Folk af blinde og døve Bæster, der dilted efter Førerne med Tungen ud af Halsen. Tænkte de udenfor sin Næsetip? Nej, Folk tænkte ikke. Hvis de tænkte, saa vilde de gaa over til Venstre og udrette noget nyttigt og praktisk, istedetfor at ligge og savle paa en Drøm hele sit Liv. Tvi! Tag hvilkensomhelst af de socialistiske Førere, hvad var det for Slags Folk? Lurvede og magre Fyre, som sad i sin Træstol paa Kvisten og skrev Afhandlinger til Verdens Forbedring! De kunde være bra Folk, naturligvis, hvem kunde sige andet om Carl Marx? Men der sad han nu alligevel denne Marx'en og skribled Fattigdommen ud af Verden – teoretisk.
