kunde jeg glemme det! He-he-he, jeg har selv ladet Navnet skrabe ud, det er ganske rigtigt, det var jo ikke mit Navn, som stod paa den, det var Ejerens Navn, Redningsmandens Navn; jeg lod det file af, straks jeg havde faaet den. Jeg beder Dem undskylde, at jeg ikke sagde Dem det allerede straks, det var ikke forat lyve. Jeg gik nemlig og tænkte paa noget andet: hvordan kom De saa pludselig til at blive nervøs over den Trøjeknap, som holdt paa at falde af? Hvad om den havde faldt af? Skulde det være et Svar paa, hvad jeg sagde om Nervøsiteten og Videnskaben?«
Pause.
»Men det er dog en paafaldende Oprigtighed, De altid lægger for Dagen overfor mig,« sagde hun, uden at svare paa hans Spørgsmaal, »og jeg ved ikke, hvad den skal tjene til. Deres Anskuelser er noget usædvanlige af sig; nu sidst lader De mig ane, at egentlig er altsammen bare Humbug, intet er ædelt, intet rent, intet stort; er det Deres Mening? Kan det være akkurat det samme, enten man køber sig en Medalje for saa og saa mange Kroner eller man tilkæmper sig den selv ved en eller anden Daad, en eller anden Fortjeneste?«
Han svared ikke. Saa fortsatte hun ganske langsomt og alvorligt:
