mindre end før, Gud ved, hvad det kommer af. Jeg blir fuld, før jeg ved Ordet af, og kommer i Vildrede.«
Fuldmægtigen rejser sig, ser fast paa Minutten, trykker ham et Glas i Haanden og siger:
»Skaal!«
Pause. Minutten ser op, stryger Haaret fra Panden og tier.
»Naa, forat gjøre Dem til Vilje; men bare nogle Draaber,« siger han da. »Men bare lidt, forat have den Ære at skaale med Dem.«
»Drik ud!« raaber Fuldmægtigen og maa vende sig bort for ikke at briste i Latter.
»Nej, ikke helt ud, ikke helt ud. Hvorfor skal jeg drikke ud, naar det er mig imod? Ja, tag det ikke ilde op og rynk ikke Ansigtet af den Grund; jeg skal heller gøre det for denne Gang, naar De endelig vil. Jeg haaber, det stiger mig ikke til Hovedet; det er latterligt, men jeg taaler saa lidet. – Skaal!«
»Ud, ud!« skriger Fuldmægtigen paany »helt tilbunds! Saa, ja, det var rigtigt. Saa, nu sætter vi os og gør Grimaser. Først kan De skære lidt Tænder, siden klipper jeg Skægget af Dem og gør Dem ti Aar yngre. Men først skærer De altsaa Tænder.«
«Nej, det gør jeg ikke, ikke i disse fremmede Menneskers Paasyn. De skal ikke forlange
