er en yderst pinlig Stilling at komme i. De børster Dem skamfuld foran og bag, De ser som en Tyv nedad Deres Dragt forat undersøge, om De skulde gaa med aabne Knapper, og De blir saa fuld af bange Anelser, at De endog tager Hatten af og ser efter, om der muligens endnu skulde sidde en Prislap paa den, skønt det er en gammel Hat, De har paa. Men alt dette hjælper ikke, De finder intet i Uorden paa Dem, og De maa smukt taale, at hver Skræddersvend og hver Løjtnant fikserer Dem efter Behag . . . . . Men, bedste Ven, naar dette er en Allerhelvedes Pine, hvad skal man da sige om at blive indkaldt til Forhør . . . . . Nu gjorde De et Ryk igen? Ja, gjorde De ikke det? Tænk, jeg syntes saa tydeligt, at De gjorde et lidet Ryk paa Dem . . . . . naa, men altsaa at blive indkaldt til Forhør, at blive stillet foran den snedigste Djævel af en Politimand, at blive tagen i Krydseksamination foran hele Publikum, hvorved man ad tolv forskellige Snigveje kommer tilbage til det samme ene Punkt, – aa, hvilken udsøgt Nydelse for den, der ikke har noget at bestille med det hele, men bare sidder og hører paa! Ikke sandt, deri er vel ogsaa De enig? . . . .
Gud ved, om her ikke er et Glas Vin endnu, naar jeg vrider Flasken . . . . .«
Han tømte den sidste Rest af Vinen i sig og talte videre:
