Hopp til innhold

Side:Hamsun Mysterier.pdf/232

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

os heller slaa ham fuld! sagde Byfogden om mig, som om jeg ikke var tilstrækkelig fuld før. Og de hældte mer i mig endda fra forskellige Flasker. Bagefter kom saa to af Herrerne, som jeg nu ikke husker hvem var, men de kom ind med en Balje Vand; de satte Baljen midt paa Gulvet og foreslog, at jeg skulde døbes. Ja, allesammen vilde, at jeg skulde døbes, de gjorde et vældigt Skraal i Anledning af dette Paafund. Og de fandt paa at blande forskellige Ting i Vandet, forat gøre det urent, de spytted i det og tømte Brændevin i det og var endog ude i Sengeværelset efter det værste, de kunde finde, og hældte det op i Vandet, og ovenpaa dette strøed de saa to Skovler Aske fra Kakkelovnen, forat gøre det lidt mere grumset for mig endda. Men saa skulde jeg døbes. Hvorfor kan De ikke lige saa godt døbe en af de andre? spurgte jeg Byfogden og omfavned hans Knæ, da jeg spurgte om det. Vi er allerede døbte, svared han, døbte paa selvsamme Maade, sagde han. Og det tror jeg ogsaa, for saaledes vilde han altid have det med dem, han omgikkes, at de skulde døbes. Kom, jeg vil stede dig for mit Aasyn! sagde saa Byfogden straks efter til mig. Men jeg gik ikke med det gode, jeg stod stille og holdt mig fast i Dørvrideren. Kom paa Timen, vil du komme paa Minutten! sagde han; for han sagde ikke Minuttet,