endelig havde havt en ordentlig Passiar med den gule Mand paa Numer 7. »Han er Agronom,« sagde Værten, »og han kommer fra Udlandet. Han siger, at han vil være her i flere Maaneder, Gud ved, hvad det er for Slags Indfald af ham . . . .«
II.
Om Aftenen den samme Dag hændte det, at Nagel med ét kom til at træffe sammen med Minutten. Det blev til en kedelig og endeløs Samtale dem imellem, en Samtale, som vared godt og vel tre Timer.
Det hele gik saaledes til fra først til sidst:
Johan Nagel sad inde i Hotellets Kafé og holdt en Avis i Haanden, da Minutten traadte ind. Der sad ogsaa nogle flere Mennesker omkring Bordene, deriblandt en tyk Bondekone med et sort og rødt Strikkettørklæde over Skuldrene. Minutten lod til at være kendt af alle; han hilste høfligt tilhøjre og venstre, da han kom ind, men blev modtagen med høje Raab og Latter. Selv Bondekonen rejste sig og vilde danse med ham.
»Ikke idag, ikke idag,« siger han undvigende til Konen, og dermed gaar han lige hen til
