op i noget ubekendt noget, at hun afslaar det fiffigst udstuderede Tilbud! Men hvad Satan kom det forresten ham ved? Nej, det kom ham egentlig ikke ved; men det var dog som bare Fan til Pige; ikke? Om han sendte en Mand til hende, forat byde paa Stolen, drive den ivejret, vilde hun kanske fatte Mistanke da ogsaa? Det dumme Menneske, det dumme Menneske! Men hvad vilde han ogsaa der, forat blive saa knusende afvist?
I sin Ærgrelse var han kommet lige til Hotellet, før han vidste Ordet af. Han standsed, vendte lige hidsigt om og begav sig atter nedad Gaden, hen til J. Hansens Skrædderforretning, hvor han gik ind. Han fik Mesteren i Enrum, bestilte under fire Øjne en Frakke, en Frakke af den og den Sort, og paabød Skrædderen at holde denne Bestilling hemmelig for enhver. Naar Frakken var bleven færdig, skulde den uopholdelig sendes ned til Minutten, til Grøgaard, den skæve Kulbærer, som . . . . .
Var det Minutten, som skulde have den?
Og hvad saa? Ingen Nysgærrighed! Hvad var dette for Slags Snuderi?
Ja, men det var for Maalets Skyld.
Naa, saa! Ja, det var Minutten, som skulde have den; det var godt, Minutten kunde selv komme og lade sig tage Maal af, hvorfor ikke? Men ikke et unødvendigt Ord, ikke et Blink
