saa store Udgifter at skaffe sig den? He-he-he, jeg maa forresten le, det er dog altfor bagvendt, at det er mig, som skal staa her og tale Deres Sag, istedetfor at jeg blot burde se paa min egen Fordel. Men naar De nøder mig til det, saa.«
Hun gav sig ikke, nej, han kom ingen Vej med hende. Han forsøgte paa flere Maader, men uden Held. Hun stod fast ved, at enten tog han Stolen for en Bagatel, en Krone eller to, eller han lod den blive. Da ingenting hjalp overfor denne Halsstarrighed, sagde han tilslut, forat redde Skinnet:
»Godt, lad det bero for idag. Men lov mig, at De dog ikke sælger Stolen til nogen anden, før De underretter mig om det; vil De det? Jeg slipper den ikke, saa vidt De ved det, selv om den blir lidt dyrere endda. Ialfald er jeg villig til at betale saa meget som enhver anden, og jeg var dog kommet først.«
Da Nagel var kommet udenfor, gav han sig til at gaa henad Gaden med lange, hidsige Skridt. Hvilken Stivnakkethed hos den Pige, hvor hun var fattig og mistænksom! Saa du Sengen! sagde han til sig selv; ikke engang Halm i Bunden, ikke engang et Lagen over, men to Underskjørter, som hun kanske maatte bruge begge to om Dagen, naar det var koldt i Vejret. Og alligevel saa bange for at komme
