»Gid dit Staal var saa skarpt som dit sidste Nej!«
»Au, hvor det var affekteret! Var Kniven sløv?«
»Ja, den var sløv.«
»Kunde han ikke have brynet den først?«
»Det var ikke hans Kniv.«
»Hvis Kniv var det da?
Værten betænker sig lidt, men siger saa:
»Det var Frøken Kiellands Kniv.«
»Var det Frøken Kiellands Kniv?« spørger Nagel. Og lidt efter spørger han videre: »Naa, og hvem er Frøken Kielland?«
»Dagny Kielland. Hun er Datter af Præsten.«
»Jasaa. Det var ganske mærkeligt. Har man hørt paa Magen! Var den unge Mand da saa forgabet i hende?«
»Ja, han var vel det. Forresten er allesammen forgabet i hende, saa han var ikke alene om det.«
Nagel faldt i Tanker og sagde intet mer. Saa bryder Værten Tausheden og ytrer:
»Ja, dette, jeg nu har fortalt Dem, er en Hemmelighed, og jeg beder Dem om at . . . . .«
»Naa, saa,« svarer Nagel. »Ja, De kan være aldeles rolig.«
Da Nagel lidt efter gik ned til Frokost, stod Værten allerede i Køkkenet og fortalte, at han
