Hopp til innhold

Side:Hamsun Mysterier.pdf/207

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

»Farvel!« sagde han . . . . . »Det er sandt: har De faaet Frakken?«

»Hm. Men jeg faar den nok til den Dag, jeg har Brug for den. Om tre Uger skal . . . . .«

I det samme gaar den hvidhaarede Æggekone forbi, Martha Gude, med Kurven foran sig under Forklædet og de sorte Øjne nedslagne. Minutten hilste, Nagel hilste ogsaa, og hun svared næppe, gik blot hurtigt forbi, hasted hen til Torvet, hvor hun levered sine to tre Æg, og gik saa igen derfra med sine Skillinger i Haanden. Hun havde en grøn, tynd Kjole paa. Nagel slap ikke denne grønne Kjole afsyne. Han sagde:

»Hvad er det, som skal foregaa om tre Uger?«

»Der skal være Basar,« svared Minutten, »en stor Aftenunderholdning; har De ikke hørt det? Jeg skal være med i Tableauerne, Frøken Dagny har allerede bestemt mig til det.«

»Saa!« sagde Nagel tankefuld. »Ja, ja,« fortsatte han derpaa, »De faar Frakken med det første, en ny Frakke endog, istedetfor den gamle, som han loved Dem, kan De huske. Fuldmægtigen sagde til mig idag, at han havde glemt det, men at han skulde huske det en af Dagene. Fuldmægtigen er i Grunden ikke saa gal, han . . . . . Men hør, det maa de endelig huske paa: De maa ikke takke ham, aldrig! De maa ikke