skal sige om det; men det er lidt mistænkeligt, ja; for naar begge Pulsaarene var overskaarne, saa kunde det vel vanskelig være et Ulykkestilfælde da. Nu har man fundet Kniven ogsaa, en liden Pennekniv med hvidt Skaft; Politiet fandt den sent igaaraftes. Aa, der var vel formodentlig en Kærlighedshistorie med i Spillet.«
»Jasaa. Men er der da virkelig nogen Tvivl om, at han har dræbt sig selv?«
»Man haaber det bedste, det vil sige: der er ogsaa dem, som tror, at han kan have gaaet med Kniven i Haanden og saa snublet saa forkært, at han har skadet sig paa to Steder med en Gang. Ha-ha, jeg synes, det er lidet rimeligt, meget lidet rimeligt. Men han faar ganske bestemt indviet Jord. Nej, han har nok ikke snublet, desværre!«
»De siger, at man fandt Kniven først igaaraftes, laa da ikke Kniven ved Siden af ham?«
»Nej, den laa flere Skridt borte. Efterat han har brugt den, har han slængt den væk, længer ind i Skogen; det var ved et rent Tilfælde man fandt den.«
»Saa. Men hvad Grund kunde han have til at kaste Kniven bort, naar han alligevel laa med aabne Knivsaar? Det var jo dog klart for alle, at han maatte have brugt en Kniv?«
»Ja, Gud ved, hvad Mening han kan have havt med det; men der var nok som sagt en