Han gav sig aldeles ikke over, han betænkte sig et Øjeblik og svared:
»Men jeg beregner det, ja, jeg beregner dette ogsaa. De skal selv indse det, hør nu bare: naar jeg bekender – bekender altsaa – saa resikerer jeg egentlig ikke noget ved det, ikke meget resikerer jeg. Det er nemlig for det første ikke sikkert, at den, jeg bekender for, tror mig. Ja, ser De der! De, for Eksempel, tror mig i dette Øjeblik ikke. Men hvad er Følgen deraf? Jo, deraf er Følgen den, at jeg tjener mere endda, jeg tjener enormt, min Gevinst vokser som en Lavine, min Storhed blir høj som et Bjærg! Naa, men for det andet vil jeg i ethvert Tilfælde gaa ud af Spekulationen med Profit, ogsaa da, om De troed mig. De ryster paa Hovedet? Nej, gør ikke det; jeg forsikkrer Dem, jeg har brugt denne Fremgangsmaade noksaa ofte og har stadig vundet paa den. Ti troed De virkelig, at min Bekendelse var sandfærdig, saa vilde De paa Deres Side ialfald blive aldeles slagen af min Aabenhed. De vilde sige: vel, han har snydt mig, men han fortæller det bagefter, og det uden at behøve det; hans Frækhed er mystisk, han skyr absolut intet, han spærrer mig formelig Vejen med sine Tilstaaelser! Kort sagt: jeg driver Dem til at stirre paa mig, hidser Deres Nysgærrighed til at beskæftige sig med mig, faar Dem til at
