for sig, at han ganske afvæbned Doktoren, der havde været lidt sur mod ham hele det sidste Kvarter. »Kom snart igen. Sig mig, har De en Cigar? Tænd endelig en Cigar.« Og Doktoren nødte ham ind efter en ny Cigar.
Imens stod Dagny allerede paaklædt paa Trappen og vented.
VIII.
Lyse Nætter.
Det var en skøn Nat.
De to tre Mennesker, som endnu saaes i Gaderne, havde glade Ansigter; inde paa Kirkegaarden gik fremdeles en Mand og trilled en Trillebør, og han sang sagte. Ellers var alt saa stille, at intet andet hørtes end denne Sang. Byen saa ud fra Højden ved Doktorens Hus som et underligt, grenet Kæmpeinsekt, et Fabeldyr, der havde kastet sig flad paa Bugen og strakt Arme og Horn og Føletraade ud i alle Retninger; kun hist og her rørte det et Led eller trak en Klo til sig – som nu nede ved Sjøen, hvor en bitte liden Dampjolle gled lydløst indefter Vaagen og drog en Fure i det sorte Vand.
