et Par udenlandske, men ikke noget Brev. Sin Violinkasse tog han og satte paa en Stol midt i sit Værelse, ret som for at vise den frem; men han aabned den ikke og lod Instrumentet ligge urørt.
I Løbet af Formiddagen bestilte han ikke noget andet end at skrive et Par Breve og at drive læsende i en Bog op og ned ad Gulvet i sit Værelse. Han købte desuden et Par Handsker i en Butik, og lidt senere, da han gik paa Torvet, betalte han ti Kroner for en liden rød Hundehvalp, som han straks derpaa foræred Hotelværten. Hvalpen havde han til Latter for alle Mennesker døbt Jakobsen, og det uagtet det ovenikøbet var en Tispe.
Han foretog sig saaledes ingen Ting den hele Dag. Han havde ingen Forretninger i Byen og gjorde ingen Visit, besøgte intet af Kontorerne og kendte ikke en Sjæl. I Hotellet forundred man sig lidt over hans paafaldende Ligegyldighed for omtrent alt muligt, ja, endog for sine egne Ting. Saaledes laa endnu de tre Telegrammer aabne for enhver paa Bordet i hans Værelse; han havde ikke rørt ved dem, siden om Aftenen, da de kom. Han kunde ogsaa undlade at svare paa ligefremme Spørgsmaal. Værten havde to Gange forsøgt at faa ud af ham, hvad han var for noget, og hvorfor han var kommet til Byen, men han havde begge