lovelse, som just fandt Sted den 12te Juni. Budet fra Central Hotel steg straks ombord, og Manden i den gule Klædning overgav ham da sit Tøj; han levered ogsaa med det samme sin Billet til en af Styrmændene; men derpaa gav han sig til at drive op og ned ad Dækket uden at gaa iland. Han lod til at være i stærk Bevægelse. Da Dampskibet ringte for tredje Gang, havde han ikke engang betalt sin Regning til Restauratøren.
Mens han saa var i Færd hermed, standsed han pludselig og saa, at Skibet allerede lagde ifra. Han studsed et Øjeblik, saa vinked han op mod Land til Hotelbudet og sagde til ham over Rellingen:
»Godt, bring mit Tøj op og hold et Værelse istand alligevel.«
Dermed tog Skibet ham med sig videre udefter Fjorden.
Denne Mand var Johan Nilsen Nagel.
Hotelbudet trak hans Tøj med sig paa en Kærre; der var ikke mer end to smaa Kufferter og en Pels, – en Pels ogsaa, skønt det var midt paa Sommeren, – desuden en Haandkuffert og en Violinkasse. Altsammen var uden Mærke.
Dagen efter, i Middagstiden, kom Johan Nagel kørende til Hotellet, kørende Landevejen med to Heste. Han kunde lige saa godt, ja,
