Denne siden er korrekturlest
EFTER AFSKEDEN
Ti stille, I Fugle, og lad mig i Fred,
og lad mig i Fred.
Jeg tuller og luller og graater
og prøver at nynne det hen —
hun rejste idag, hun er borte
og kommer vel aldrig igen.
Ti stille, I Fugle, og lad mig i Fred.
Og kommer vel aldrig igen.
Just her under Løvet her gik hun saa tidt,
her gik hun saa tidt.
Hun nynned og plukked sig Blomster
og sprang som et Barn og lo —
jeg staar her og mindes det hele
og finder slet ingen Ro.
Just her under Løvet her gik hun saa tidt.
Og finder slet ingen Ro.
