Denne siden er korrekturlest
VII
Nu hyler den høstlige Vind
som en regnvaad Hund mod min Rude,
der risler en Frost i mit Blod
mer kølig end Vindens derude.
Der folder sig ud i mit Indre
et dunstende Giftblomstflor,
og Dunsten staar hvid ud i Vejret
ifra mine Næsebor.
Det spirer i Hadets Have.
Det koger, det koger. Jeg prøver
forgæves at falde i Blund,
jeg hører en Flaglines evige
Klappren og Klappren mod Stangen,
det pusler ved Døre, det lister
paa Taa, der er Skridt i Gangen,
min Puls gør gøende Stød
som en halsende Helvedeshund.
Det koger, det koger, det koger.
