Denne siden er korrekturlest
Han løste sig Ringe
og Laas fra Øre.
»Saa giv mig, o Konge,
en Helgekjol!«
Og Kongen han pegte,
og Hundred Herrer
gik hastigt at gøre
hvad han befol.
Han nikked og kaldte mig: Ture — Ture!
Jeg takked i Taarer, det var som jeg gol.
Her ser I den Manden
som muntred Kongen,
og Kjolen den har jeg
i god Behold.
Jeg springer ej mere,
jeg traller Slaatten,
for Helsen min store
tog Myren kold.
Jeg mindes og kalder mig: Ture — Ture!
Jeg dansed saa muntert i Kongens Sold.
