Denne siden er korrekturlest
HØSTDAG
Den Indian summer staar frem.
Det dirrer af Solskin og høstskør Klang
og Sommeren holder for sidste Gang
sin Herligheds Dør paaklem.
Da heder det til i Rosernes Gløden,
det er som et undrende Smil mod Døden.
Og Rosernes Sjæl flyr hjem.
Men Skaberen snor sit Skæg,
han tænder en ny af den Tid som forgaar
er Sommeren ude, da Porten han slaar
til Høstens Vidundre paa Væg.
Naar Akrene sortner for pløjende Ploge
da flammer som fremmede Roser i Skoge
den rødnende Rogn og Hæg.