Denne siden er korrekturlest
Der blandedes Aande, der krydsed Blikke,
saa drog han tilslut hendes Bryst mod sit.
Hvad siger du, lo hun, jeg hører dig ikke?
Og følgelig hørte hun ham om lidt.
For Natten var hed og stille.
Saa skiltes de ad. Der var tyst ved Huset,
der dufted i Haven af hvid Syrin.
O evige Eva! Hun hvisked mod Gruset:
Kom ikke imorgen før Tiden er min —
naar Natten er tryg og stille!
