Denne siden er korrekturlest
Tidt sled du med Flid forat lægge det øde med god Teori;
men se om du lyktes deri!
Langs Mose og Mark duver Digterens Lotos paa hele din Sti.
— Altandøren gaar, du staar frem, du er hvidnet i Haaret,
men end er du ung trods de Aar og det Værk du har baaret.
Din Aand har den selvsamme Vælde, din Flamme er lige saa varm
som Styrken er fuld i din Arm.
Nu gløder der mod dig fra Landet en Tak i hver Menneskebarm.
Altid lyder allevegne
Røsten fra hans Bryst.
Mange Stridsblus har han tændt os,
mange Glæder har han sendt os;
naar han tier er der tyst.
Han er Tolken født og baaren
for vor Nød og Lyst.
Ingens Arm som hans at føre,
ingens Ord som hans at røre.
Naar han tier er der tyst.
