dreland. Til at ordne disse sammenkomster hadde Gulnare engagert den tysk-franske jøde Bleier, som skilte sig fra opgaven paa en fortræffelig maate. Han kjendte forfatterindens smag og visste paa en prik, hvorledes en slik kunstnerisk tafelrunde skulde gripes an.
Det var derfor en ganske eiendommelig ansamling, Bleier hin vaaraften hadde trommet sammen rundt et av de store bord paa »La Rotonde». Den bekjendte kafé er til daglig bruk meget international og har en aapen favn for alle outsidere. Her sat i sin tid Trotski-Braunstein og spilte schack med Sinojev-Apfelbaum om 50 centimer. Disse politikens kunstnere spiller for tiden paa en anden scene et høiere spil, hvor indsatsen formodentlig er livet.
Nu var publikum betydelig mere malerisk. Gulnare King tronet ved enden av bordet. Hendes ildrøde haar strittet under den fikse lille baret som en glorie. Og en av Paris' mest kyndige ansigtskunstnere hadde i flere timer med smak og forstaaelse git det lille ansigt det præg av aandfuldhet og ungdom, som høver sig en verdensberømmelse. Ved hendes høire og venstre side saaes Bleier og digteren Sanne, der repræsenterte den ældre anstand. Ellers svulmet lokalet av den saakaldte unge kunst. Der var langhaarede franskmænd med fløielsjakker og røde slips, der var raggete russere og polakker og skjævøiede japanere, dæmoniske sydamerikanere og en hindu med turban og girafhals. Endvidere en samling yankees med kjæver og hornbriller, nogen alvorsfulde skandinaver, som endnu ikke var fulde nok til at hævde sig, pikante modeller med og uten bukser, en
