og der er ingen grund til at fæste sig nærmere ved det. Den som har læst Gulnares romaner «Tordenchaufføren», og «To i Sengen ved en av dem», vil bli nødt til at indrømme, at de her staar overfor en altomspændende, dyp og sjælelig kunst.
Den store forfatterinde reiste meget. Onde tunger paastod, at ingen handelsreisende kunde sælge sine dyrebare litterære pretiosa saa godt som hende og at forlæggerne, der jo som regel er haarde som flint, var som voks i hendes haand. Hun hadde været gift flerfoldige ganger og i den anledning høstet rike erfaringer med hensyn til mænd. Hun samlet paa menneskelige dokumenter til sine bøker som andre samler paa sjeldne frimerker. Og manglet hun stof, giftet hun sig resolut paany. Det er en luksus, man kan tillate sig, naar man stræber alvorlig efter at kaste nye streiflys over kjærlighetens irganger. Den første elskovslykke og den sidste skilsmisses kvaler er bestandig værdifulde aktiva i en stor forfatterindes dokumentmappe.
Det smerter os i denne forbindelse at meddele, at Gulnare King ikke var helt ung. Men i aandens verden findes der ikke fødselsdagskalendere. Desuten er det en kjendsgjerning, at Gulnare King for hvert egteskap blev yngre og yngre og da hun ikke eiet børn, som kunde vidne om hendes aar, præsenterer vi hende her som den straalende ungmø, hun syntes at være, — midt oppe i det fløielsklædte, behaarede og besløifede Montparnasse.
Den berømte dame elsket artistisk ungdom. Det var hende et fornyelsens bad at omgi sig med unge kunstnere av den rette sort — uanset navn og fæ-
