og nu fløt rimene lette og utvungne fra hans haand. Hodepinen var væk, reumatismen forsvunden. Og ungdommen sang i hans vers.
XVI
Juleaften.
Og vinteren la sig over Paris som en tung og blygraa hætte, smaakulden og snoen bet sig fast i menneskene. Kaminerne røk, ovnene oste og centralopvarmningen utsendte lunkne og giftige damper, som befordret spanskesyken, lungebetændelser og andre sygdommer fra lunkenhetens helvede. De sidste høstfluer hang endnu i saa godt de kunde. De livnærte sig i koselige, støvopfyldte sprækker og krøp saa ut, naar chauffagen begyndte at putre i radiatorerne. Det er haarde vilkaar for fluer og ikke stort bedre for mennesker. Al vintervarme i Paris er ufyselig. Den lugter enten likefrem av kulos eller av ovnssmørelse og gammel mur.
De romanske folk forstaar i det hele ikke at ordne sig, naar termometeret viser brutale tendenser henimot frysepunktet. Vel — de klær sig i tykke pelser, de hyller om sin hals mægtige sjal og boar saa tykke som kvælerslanger, de hakker tænder og viser frem en næsespids saa blaa som en kerubs øie.
Det er en kjendsgjerning, at en nordbo fryser mere i Paris ved fire varmegrader end hjemme, naar termometeret daler ned i tyve Celsius under nulpunktet.
Klara Stern sat oppe paa sin kvist og hakket
