Side:Halvhundrede Digte.djvu/82

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXVI.
Tidens Løſen.

Saa lummertung, ſaa fuld af Uveirsgru,
har ſjelden Luften ruget over Jorden,
ſom Tidens Skyer, der fortættes nu,
og føde Angſter for den nære Torden.

Hver Visdomslære, hvorved Slægter hang,
hvert Haab, der hæved Hjerterne fra Støvet,
er nævnt og paakaldt under Tidens Trang,
og veiet atter, og af Tvivlen prøvet.

Ja, Tvivlen vækkes ved hvert Mindeblad,
der melder om, hvad der er lært og handlet;
den ſer det Tænkte gjennem Seklers Rad
i Ord og Daad forvanſket og forvandlet.