Side:Halvhundrede Digte.djvu/82

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XXVI.
Tidens Løsen.

Saa lummertung, saa fuld af Uveirsgru,
har sjelden Luften ruget over Jorden,
som Tidens Skyer, der fortættes nu,
og føde Angster for den nære Torden.

Hver Visdomslære, hvorved Slægter hang,
hvert Haab, der hæved Hjerterne fra Støvet,
er nævnt og paakaldt under Tidens Trang,
og veiet atter, og af Tvivlen prøvet.

Ja, Tvivlen vækkes ved hvert Mindeblad,
der melder om, hvad der er lært og handlet;
den ser det Tænkte gjennem Seklers Rad
i Ord og Daad forvansket og forvandlet.