Denne siden er korrekturlest
Han sidder ved Arnen, og hæver nu
sin Røst i hurtige Ord,
og Sagn udfolde sig af hans Hu,
som Blommer af dyrket Jord.
Til Nøk og Alf i de grønne Dale,
til Dvergen i Klippeblok,
til Trold og Jetter i Klippesale
fører hans Røst den lyttende Flok.
Saa standser han Ordet af og til,
og fletter i Sagnet ind
det lifligt klingende Strængespil,
der raader for Sands og Sind;
det lyder med Røst fra hviskende Lunde
og syngende Kildevæld,
og atter høres det, som det kunde
have sin Klang fra det dybe Fjeld.
Da kaldes igjen ved Haralds Stræng
det sælsomme Minde frem,
at Harald blev som en tiaars Dreng
indtagen i Huldrens Hjem.
