Side:Halvhundrede Digte.djvu/143

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


han giør ſit Kaſt i Halling og Springer
med vinget og ſikkert Fjed,
i Fyr og Fjeld han klatrer, og bringer
Ørnens arrige Yngel ned.

Han hærmer efter Alverdens Dyr,
og gjør det beſtandig ligt,
han kaldes en Meſter i Eventyr,
i Sagn og i alſkens Digt;
der gjetter ingen i Norges Rige
alle de Gaader, han kan,
og Hvermand ved, at Ingen paa Gige
ſpiller ſaa deiligt og fint ſom han.

Harald fra Reine er høi og bleg,
men ſikker og muſkelfaſt;
hans Hoved er ſom ſkaaret i Eg,
hvert Træk er beſtemt og hvaſt.
Se, hvor han ſtemmer de fine Strenge
og lytter med lette Nik.
Paa alle de glade Terner og Drenge
hviler hans dybe, ſtirrende Blik.