Side:Halvhundrede Digte.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XXXIX.
I Kivledal.

I Kivledal, under Bjergeli,
var jevnet en Vei til Kirke;
men oppe i Lien smutted en Sti
ind under de tætte Birke.
Paa Veien drog Folket til Sang og Bøn,
paa Stien gik Bjergets Møer i Løn, —
og Solen spilled i Morgenstunden
paa Kirkens Tag og paa Birkelunden.

Mens Sangen hørtes i Kirkechor,
bag Løvet Møerne sade,
indtil Herr Peder i Sillejord
steg frem paa sit Talerstade;