Kristiania. Hr. Detektiv, fortsatte han alvorlig, det er af høieste Vigtighed, at vi indhenter „Dronningen“ inat. Disse Mennesker er istand til at ødelægge alt for os, hvis de kommer før os til Fabriken.
— Vi skal indhente Postbaaden, svarte Krag rolig. Hvormange Minutter behøver De til at hente deres Tøi?
— Det staar færdigpakket. To Minutter høist.
— Kjør indom Grand, raabte Krag til Kusken.
Om lidt spurgte Direktøren, idet han stirrede nysgjerrig paa Krag:
— Hvad var det. De tænkte paa for lidt siden, Hr. Krag?
— Naar?
— Oppe i Deres Leilighed, da De havde læst den falske Billet.
— Hvorfor spør De om det?
— Jeg synes. De saa saa mærkelig tankefuld ud.
— Aa, det var bare noget, som faldt mig ind.
— Noget ... noget vedrørende Sagen? spurgte Direktøren.
— Ja, noget jeg begyndte at forstaa.
— Og hvad var det?
— Sammenhængen.
— Sammenhængen?
— Ja, Sammenhængen i det hele.
— Har De fundet ud, hvem der har skrevet Billetten kanske? spurgte Direktøren videre.
— Nei.
