Goethe fulgte de unge grever til Schweiz. «Jeg maa ud i verden,» skrev han til Herder. Han tilstaar, at reisen var en flugt fra Lili; i sine breve kalder han sig «en bjørn, som er brudt ud af sit bur, en kat, som er rømt».
Raadsherren var glad, da brødrene Stolberg drog videre til frihedens land, og han var heller ikke misfornøiet over, at de tog sønnen med sig.
De reisende stansede først i Darmstadt for at besøge Merck. I Karlsruhe traf de Karl August af Sachsen-Weimar og hans forlovede, hertuginde Louise. Goethe besøgte alene sin svoger og søster i Emmendingen, men mødtes med sine reisekamerater hos Lavater i Zürich.
Moderen ventede imidlertid med længsel paa sin elskede søns tilbagekomst. Hun skrev til Lavater:
«Hils greverne og den kjære baron. Sig til dem, at jeg har betroet min Wolfgang til dem og takker dem for al den kjærlighed, som de har vist ham. Men jeg beder dem dog om nu at sende ham tilbage til os igjen; thi tiden er meget lang og kjedelig for fru Aja.»
I slutningen af juli kom han igjen til Frankfurt; forlovelsen med Lili stod endnu ved magt. Medens han var borte, havde hendes slegtninge søgt at overbevise hende om, at hun burde skilles fra ham. Hun havde svaret, at hun for hans skyld var villig til at opgive alt, hvad der bandt hende til hjemmet. Men hun led dybt under hans vankelmodighed, og det stod klart for hende, at han ikke kunde gjøre hende lykkelig.
