ikke mere. Aandedrættet blev kortere, stansede flere gange, hørtes atter. Klokken tolv skiltes omsider den frigjorte aand fra legemet.
«Maatte mit endeligt blive som hendes!»
Fru Goethe var opløst i sorg over sin venindes bortgang. Ogsaa raadsherren tog sig nær af hendes død og var i slettere lune, end han pleiede. Wolfgang var dybt rystet. Fra sine mangfoldige adspredelser var han stedse vendt tilbage til hende; han havde læst høit for hende, fortalt hende om sine udflugter og tegnet for hende de egne, som han havde besøgt. Hun havde tidlig forstaat hans overordentlige begavelse; hendes venskab havde været blandet med beundring, og hun havde havt evnen til at stille stormene i hans sjæl.
Et af de sterkeste baand, der bandt ham til Frankfurt, blev afklippet ved hendes død. –
Et nyt, men mindre holdbart baand blev knyttet, da Lili Schönemann faa uger efter traadte ind i hans liv.
